Sørens hjørne

Den usmarte smarte elmåler, i det smarte hjem

Hvorfor er der en smart elmåler i mit hjem, når jeg ikke kan se dataen med det samme? Ja, eller nej, jeg kunne godt vente en dag med at se mit forbrug via energifyn, men når nu jeg har et ret skarpt homeassistant set-up, så vil det jo faktisk være fjollet ikke at få dataen ind med det samme.

I forvejen henter jeg data fra El-overblik, men af og til, er der problemer med at få gårsdagens data. Mit forventede forbrug rammer ret præcist. Hvis det er torsdag, så beregnes det forventede gennemsnit for ugen ved at summere det faktuelle forbrug for mandag, tirsdag og onsdag, og så endvidere adderes mit gennemsnitlige forbrug for torsdag, fredag, lørdag og søndag. Den rammer ret spot on. Sidste uges forbrug, ja, det er jo bare sidste uges forbrug, ikke så mange dikkedarer.

Men, hvad har jeg brugt af strøm i den forgangene time? – det kan (eller kunne) jeg ikke se. Er det nødvendigt? – det er sagen uvedkommende.

Jeg kunne selvfølgelig gå ud og trykke på boksen en gang i timen på min Landis+Gyr E360.

Men det ved jeg godt ikke kommer til at ske.

Der er en port i bunden elmåleren. Jeg har læst specifikationerne for porten, og har også set hvordan jeg kan lave et kabel, men det er på nuværende tidpunkt lidt for omfattende.

Der hvor det bliver rigtig smart, er det lille ”vindue” ca. midt på boksen.

Teksten er lidt utydelig, men der står 1000 imp/kWh. Altså, blinker den 1000 gange i timen, er der brugt 1Kwh. 1 gang på en time, er der brugt 1watt.

Problemet i første omgang er, at den ikke blinker. Efter lidt mere research kontaktede jeg VoresElNet, som står for forsyningen her på Fyn (N1 i Jylland, Trefor i trekandsområdet osv.) Jeg fik at vide, at jeg skulle sende dem en email, og 3 dage senere begyndte den at blinke. Fedt. Så langt så godt.

Kommunikationen til min Homeassistant, bruges min foretrukne microcontroller: D1mini. Til at fange blinkene bestilte jeg lidt forskellige lyssensorer, men jeg endte med at bruge LM393 Light sensor.

Jeg opdagede hurtigt at lyssensoren var lidt uhandy, så dioden blev pillet af ved hjælp af min loddekolbe, og der blev sat en ledning ind imellem i stedet. Nu kan jeg gemme min D1 og lysmålers board væk, og kun have dioden sat fast på min elmåler.

Det tog lidt tid at få det hele justeret på plads. Den endelige løsning ser sådan her ud (Ja, jeg skal nok få rette tapen til)

Dioden er placeret foran elmålernes ”blinklys”.
Potentiometer er justeret, så jeg næsten kun behøver at tænke på at blinke, så bliver der registeret et blink og dermed 1 watt.
Da potentiometer var justeret meget følsomt, fik jeg en del falske registreringer.
Løsningen blev låget fra en Coca-Cola.

Løsningen blev låget fra en Coca-Cola.

Min lyssensor fanger det mindste blink, og er nu samtidig skærmet fra loftlamper og andet lys der kan påvirke min sensor.

Kodningen var ret let. ESPHome i Homeassistant sætter det mest basale op. Så skal der bare være lidt kode, som kan tolke blinkene fra elmåleren og sende noget fornuftigt retur.

Der er blevet lavet to sensorer. En som forsøger at vise det aktuelle forbrug nu-og-her, og en som viser dagens akkumulerede forbrug. Electricity usage, den ”nulstilles” hvert minut. Dvs., målingens varighed er 1 minut. Hvis der er registeret ”12 blink” på 1 minut, så må det være 12*60 = 720 watt på en time, eller 0,72kWh.
Det totale forbrug, det ganges med 0,001 for at få værdien lavet om fra watt til kWh.

Hvor præcist er det så? Det er ret præcist.

Her d. 16. januar, der er målingerne spot on. Homeassistant registrerer 3,22kWh og det samme gør Energifyn. Jeg må have lavet sen aftensmad. Klokken 20 har jeg mit maksimale forbrug den dag på 0,63kWh.

Den 26. januar har den også ramt spot on. 5,19 kWh er registeret begge steder og forbruget kl 13 er begge steder målt til 0,3kWh.

Er det altid så præcist? – Nej, det er det ikke, men det er dælme tæt på.
Her er et eksempel hvor der er en lille variation i tallene. Homeassistant har det totale forbrug for d. 24. januar til 5,96 kWh, mens Energifyn har 5,94. Variationen er altså ude i 2. decimal. I dette konkrete tilfælde er der 20 watt til forskel. Det kan jeg godt leve med.

Jeg kan nu se mit forbrug i en nogenlunde live tilstand, og jeg kan se mit aktuelle timeforbrug, når denne time er overstået. Det har kostet mig 15kr for min d1 mini, og 5kr for min LM393 – og så er det altså lidt fedt alligevel.